Er du leder uden personaleansvar?
Lederen uden personaleansvar varetager sine opgaver uden at kunne sige ”du skal”. Rollen har mange navne og findes overalt i vores organisationer og varetager en række forskellige opgaver: Det kan være projektledelse, teamledelse, teamkoordinatorer, Leder på dagen og kvalitetsledelse. Fælles for rollen er, at man ikke har formel personaleledelse over for sine kollegaer.
I dag har 97% af danske virksomheder ledere uden personaleansvar i en eller anden form, specielt i virksomheder med store afdelinger, flere lokationer og i forskellige lande.
Ledere uden personaleansvar har ofte en meget betydende funktion, fordi de er tættere på opgaverne i hverdagen og hjælper kollegaer med faglig sparring, prioriteringer på dagen, formidler information fra chefen og samler kollegaerne på dagen til vigtig erfaringsudveksling og videndeling.
Vi udvikler ledere - også dig uden personaleansvar
Vi udvikler virksomhedstilpassede forløb for ledere uden personaleansvar, hvor vi tager afsæt i en tydelig forventningsafstemning på din rolle i virksomheden med det mål for øje, at hver leder uden personaleansvar kan lykkes i rollen.
Praksisnære forløb
Forløbene er meget anvendelsesorienteret og ledelsesgrebene og værktøjerne er meget praksisnære. Stort fokus har vi også på den enkelte leders styrker. Hvad driver den enkelte? Hvordan kan man arbejde med motivation, engagement og performance uden at være den formelle leder?
Forløbet er en blanding af korte teorioplæg, cases, dilemmaer og paradokser fra lederens hverdag og erfaringsudveksling. Grupperne kan være sammensat af både erfarne og uerfarne ledere for at kunne inspirere hinanden og udfordre hinandens praksis. Ofte tager forløbet afsæt i, at lederne har fået en personprofil analyse eller en DiSC profil som afsæt for øget indsigt i egne styrker og udviklingsområder.
Forløbet tilpasses jeres behov
Antallet af dage afhænger af hvilke emner, virksomheden ønsker lederne skal trænes i.
Forløbet organiseres efter kundens behov og ønsker. Mange vælger modellen 2+1+1 dag med fokus på, at lederne kan få mulighed for at omsætte træningen til praksis i hverdagen og efterfølgende få feedback herpå.
Igangværende kunder hos os er EG og TV2/DANMARK.
Grunde til at benytte sig af ledersparring:
- Du vil optimere din egen eller dit teams performance
- Du vil udvikle dine karrieremuligheder
- Du vil forbedre dine ledelsesmæssige strategier
- Du vil øge din selvsikkerhed som leder
- Du vil blive bedre til at styre balancen mellem arbejde og fritid