Historien om Everything DiSC®
DiSC® har eksisteret i mange år og har sine rødder i psykologi og forskning. DiSC®-modellen opstod i 1920’erne og er siden udviklet og vokset til en multifacetteret læringsløsning, som er designet til at skabe personlige indsigter, der kan skabe engagement og samarbejde i moderne omskiftelige arbejdsmiljøer.
Tag med på en tidsrejse, og lær mere om milepælene, der har været med til at forme Everything DiSC®, som vi kender det i dag.
1928:
DiSC®-adfærdsmodellen blev introduceret i 1928 i bogen ”Emotions of Normal People” af den fysiologiske psykolog William Moulton Marston. Marston havde truffet en velovervejet beslutning om kun at fokusere på psykologiske fænomener, der kunne observeres og måles med objektive metoder. Marston brugte sin forskning til at formulere teorien om, at adfærdsmæssige udtryk for følelser kunne kategoriseres i fire hovedtyper ud fra individets opfattelse af sig selv i forhold til omgivelserne. Marston navngav disse fire typer som dominans, indflydelse, stabilitet og competence-søgende.
Han skabte en model, der samlede disse fire typer følelsesmæssige udtryk i et todimensionelt rum med to akser. Marston var ikke selv interesseret i de teoretiske aspekter af personligheder eller temperament, så han skabte aldrig et psykologisk instrument til måling af modellen. Den moderne forståelse af DiSC fastholder nogle af Marstons grundprincipper, men den moderne model har fået mange tilføjelser og ændringer, som bygger på teoretiske og observationsmæssige fremskridt i psykologien.
1940 - Fra teori til vurdering
Walter V. Clarke var den første person, der byggede et vurderingsinstrument (personlighedsprofiltest) ved hjælp af Marstons teorier. I 1956 offentliggjorde han aktivitetsvektoranalysen, en tjekliste, som Clarke benyttede til at beskrive andre via en liste af adjektiver. Han indsamlede oplysninger om adjektiverne ved hjælp af en tjekliste og ved at bede deltagerne om at markere de ord, de mente, beskrev dem. Efter at have indsamlet og analyseret data med dette instrument fandt han frem til, at data pegede på fire faktorer (aggressiv, social, stabil og undvigende), hvilket mindede meget om DiSC.
Clarke konkluderede, at dataene bedst kunne forklares ud fra Marstons model for menneskelig adfærd.
En medarbejder hos Walter Clarke Associates udviklede en profilering til John Cleaver, som de kaldte: ”Self Description”. Det begyndte som en vektoranalyse med en tjekliste af adjektiver, men udviklede sig til et instrument med tvungne svar i forhold til 24 sæt af fire værdier. En faktoriseret analyse af ”Selvbeskrivelse” førte til to faktorer, som nøje matchede de underliggende akser i Marstons model og dermed gav et empirisk grundlag både for selve modellen og for Clarkes oprindelige postulat om, at man kunne udvikle et DiSC-baseret værktøj.
1970 - Den første DiSC-profil: Personal Profile System® (PPS)
I 1970’erne brugte John Geier fra det sundhedsvidenskabelige institut på University of Minnesota selvbeskrivelse til at skabe det oprindelige Personal Profile System® (eller PPS). Han grundlagde selskabet Performax (som senere blev til Inscape Publishing og nu er Wiley’s Workplace Learning Solutions Group), som var de første til at udgive en DiSC-profil.
PPS anvendte de samme 24 datapunkter som den oprindelige selvbeskrivelse, så Geiers væsentlige bidrag var egentlig ikke udviklingen af et instrument, men mere at fremme forståelsen af de 15 grundlæggende mønstre, som Clarke afdækkede. Geier indsamlede mønsterbeskrivelser via kliniske interview med flere hundrede personer. Han brugte interviewene til at udarbejde meget mere detaljerede beskrivelser af de 15 mønstre, som nu var kendt som de ”klassiske profilmønstre”.
2000 - Forskning i cirkulær brug af DiSC®
I begyndelsen af 2000’erne begyndte forskere i Wileys Workplace Learning Solutions Group (som dengang hed Inscape) at eksperimentere med at repræsentere DiSC® i en cirkulær model i stedet for en lineær graf. Nu blev den enkelte persons adfærdsstil angivet med et punkt på DiSC-kortet. Det gjorde det lettere at fortolke og anvende modellen.
Forskere har opdaget, at denne cirkulære tilgang til at måle og repræsentere DiSC deler fundamentale egenskaber med den interpersonelle cirkulære teori i akademisk psykologisk forskning. Den serie af Everything DiSC®-rapporter, vi kender i dag, bygger på denne forskning.
2007 - Everything DiSC® Sales
Det første Everything DiSC-program var Everything DiSC Sales. Denne profil præsenterede deltagerens DiSC-stil på et cirkulært DiSC-kort. I modsætning til PPS fokuserer denne profil på at hjælpe deltageren med at forstå, hvordan vedkommendes DiSC-stil relaterer til en bestemt rolle i organisationen. Rapporten indeholder tre generelle sektioner:
• Forstå din DiSC-salgsstil
• Forstå kundens købestile
• Tilpas din salgsstil til kundens købestil
2008 - Everything DiSC® Management
Det næste Everything DiSC-program var Everything DiSC Management. Denne profil hjælper ledere med at forstå deres egen DiSC-stil og adfærdsstilene for dem, de leder. Den hjælper også ledere med at bygge bro over store adfærdsmæssige forskelle. Rapporten har fem generelle sektioner:
• DiSC Management-stil
• Ledelse og uddelegering
• Motivation
• Udvikling af andre
• Samarbejde med din leder
2009 - Everything DiSC Workplace® and Everything DiSC® Sammenligningsrapport
Det tredje Everything DiSC-program var Everything DiSC Workplace®. Denne profil er designet til en bred vifte af deltagere uafhængigt af deres roller i organisationen. Rapporten indeholder tre sektioner:
• Find din DiSC-stil
• Lær at forstå andre stile
• Skab mere effektive relationer
Samtidig lancerede man Everything DiSC-sammenligningsrapporterne. Rapporterne åbnede for, at to personer både kunne sammenligne deres DiSC-stile og deres personlighedstræk, f.eks. varsom vs. dristig eller skeptisk vs. accepterende.
2010 - Everything DiSC 363® for Leaders
Efter yderligere tre års forskning lanceredes Everything DiSC 363® for Leaders. Denne 360-graders vurdering tager udgangspunkt i DiSC-modellen. Under profileringen beder man observatører om at vurdere lederen i forhold til 24 adfærdstræk som f.eks. at opsøge muligheder eller udvise diplomati.
2011 - Everything DiSC Work of Leaders®
Everything Disc Work of Leaders®-profilen blev lanceret. Denne rapport anvender en omfattende forskningsindsats til at inddele ledernes indsats i tre kategorier: Vision, Alignment og Gennemførelse. Deltagerne evaluerer sig selv i forhold til 18 forskellige træk for at lære, hvorfor nogle typer lederadfærd kommer let til dem, mens andre kræver en mere velovervejet indsats.
2012 - Implementering af adaptive spørgerammer
Adaptive spørgerammer gør det muligt at ændre en profil i forhold til deltagerens tidligere svar. Det er nyttigt i de tilfælde, hvor resultaterne af en standardprofil ikke er fyldestgørende. I dette tilfælde vil Everything DiSC-profilen indeholde yderligere spørgsmål til deltageren, som kan gøre resultatet mere entydigt. Adaptive spørgerammer er den nyeste forbedring af nøjagtigheden af Everything DiSC-profiler, og den sikrer en mere personlig og relevant feedback til brugerne.
2017 - Everything DiSC® Productive Conflict
Everything DiSC Productive Conflict-profilen blev lanceret. Everything DiSC Productive Conflict fokuserer ikke kun på trinvis konfliktløsning, men hjælper deltagerne med at tøjle destruktiv adfærd, så konflikter kan blive mere konstruktive og i sidste instans forbedre relationer og resultater på arbejdspladsen.
Som det har været gældende fra Marston og frem til nu, udvikler DiSC-modellen sig hele tiden. Hvert årti siden Marston har bidraget med ny viden om DiSC, og disse nye fremskridt er løbende blevet inddraget i modellen. Denne udvikling vil fortsætte som led i vores bestræbelser på at løse interpersonelle udfordringer på arbejdspladser både i dag og fremover.
HVORFOR EVERYTHING DiSC?
Hvordan og hvorfor kan du og din virksomhed få glæde af Everything DiSC?
LEDERSPARRING
Ledersparring er et tilbud til dig, der har brug for en sparringspartner i dit arbejde med at udvikle dig som leder.
360 GRADERS FEEDBACK
360 GRADERS FEEDBACK er et værktøj, der kan anvendes til at tegne et billede af dig som leder. Hvordan oplever du dig selv som leder? Og hvordan oplever dine medarbejdere og din leder dig?